Hjemmelavet mysli – en god start på dagen

Jeg laver altid min egen mysli, på den måde undgår man salt og sukker og olie, som der kan være meget af i købemyslier. Jeg har en base af ingredienser, jeg altid kommer i, men smagen varierer alt efter om jeg bruger kokosolie, rapsolie, vaniljepulver eller kanel.

Basen er på havregryn, rosiner, mandler og en moset banan. Bananen er et genialt tip til at give myslien et strejf af crunch på en sukkerfri måde. Ideen har jeg fået fra de dygtige bloggere på Twin-food, Når man spiser den her mysli hver dag skal den være mere blodsukkervenlig, og derfor bananen.

En gang imellem laver jeg synderen og erstatter banan med honning, det er ret lækkert i weekenden og en sjælden gang imellem.

Denne opskrift er med kanel og kokosolie (smagsneutral).

Desuden er der lidt Valrhona kakaopulver i, det giver et lækkert strejf af kakao og harmonerer godt med kanel og banan.

Jeg har for resten læst, at kakao og mørk chokolade skulle være godt for hjernen og hjerte-kar sygdomme, hvorfor man bør starte dagen med at indtage kakao af en eller anden art. Det kan være, man ikke skal stole blindt på de her undersøgelser, men jeg vælger at tro, at kakao fra morgenstunden må være sundt, hvis ikke andet, så i hvert fald sundt for sjælen. Og hvem vil ikke starte sin dag med en rar smag? Jeg kan ikke lige komme i tanke om en bedre morgenrutine i hvert fald.

Her kommer opskriften så:

  • En pakke grovvalsede havregryn
  • To modne bananer
  • To håndfulde rosiner
  • En meget stor håndfuld groft hakkede mandler
  • En håndfuld græskarkerner
  • 1 spsk. Kokosolie
  • 1 tsk. Kanel
  • Lidt salt

Fremgangsmåde

Start med at mose bananerne i en stor skål. Kom halvdelen af havregrynene i skålen og bland med bananmosen.

Drys kanel, salt græskarkerner, hakkede mandler og kokosolie over og bland sammen.

Tænd ovnen på 200 grader og spred mysliblandingen ud på en bradepande med bagepapir. Når ovnen er varm, sættes myslien ind, og bager i 15-20 minutter til det er gyldent. Husk at røre i det undervejs, så det hele bages jævnt. Tag ud og lad afkøle, og dernæst bland det med resten af havregrynene og rosinerne.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s