Vegetariske Sloppy Joes – den ultimative tømmermændskur!

Når man er vegetar (eller semi) så er det ret vanskeligt at bringe gedigen tømmermændsmad på bordet. Jeg husker tydeligt for 5 år siden, da jeg blev vegetar og skulle finde noget man kunne spise på vej hjem fra byen. Nu kunne der jo ikke være tale om pølsehorn den slags, og jeg har da også følt det lidt ved siden af, at stå der med min myslibar på stationen. Jeg er trofast tilhænger af peanuts, men det er jo ikke egentlig mad som sådan, men her er (endelig) en nem, fedtet, salt, mættende vegetarret, der falder et pænt tørt sted, når man er allermest ynkelig:

Opskriften er til to personer eller aftensmad dagen efter, og skal den kurere tømmermændene så tag endelig en reparationsbajer ved siden!

Til ”kødsaucen”

  • 1 spsk rapsolie
  • 1 lille løg – pillet og skåret i tern
  • 1 stilk blegselleri
  • 200 g. kogte linser (grønne, le puy eller røde)
  • 1 tsk stødt paprika (mildhed efter smag, men endelig ikke røget)
  • 1 dåse flåede tomater (eller endnu bedre: Hjemmeflåede, hvis man har tid)
  • Lidt stødt chili, hvis man er til spicy mad

Fyld:

  • Agurkeskiver eller aubergine skåret i skiver og grillet i ovnen med lidt olie og salt
  • Reven cheddar

Der ud over:

  • Boller med blød skorpe, helst hjemmebagte (opskrift her ) – alternativt nogle burgerboller af god kvalitet – RVH fra Irma  fungerer godt!

Fremgangsmåde

Start med at koge linserne. Læg dem til side i en skål.

Steg løg i olien og tilsæt blegselleri i skiver. Lad det stege ved middel varme, til sellerien bliver mør. Tilsæt paprika og evt. chili. Steg det hurtigt igennem og tilsæt tomaterne. Lad det simre ved lav varme under låg, mens du griller auberginen. Tilsæt nu de kogte linser til saucen og lad det koge et par minutter til saucen er jævnet nok. Smag til med salt, lun bollerne og fordel aubergineskiver, linse-tomatsauce og til sidst en god håndful cheddar over. Klap sammen og server.

(Det her er en af de retter, man skal spise med hænderne og det skal snaske, og man skal få tomatsauce på hænderne, så husk at servere med en køkkenrulle) 🙂

-Cecilie

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s