Jeg er taknemmelig for kalkunbacon, for bacon har en helt unik effekt, den der røgethed, som man nogen gange ikke kan undvære for at give en finish til en simpel ret.
Jeg er jo pesca-pollo-vegetar, spiser fjerkræ, men ikke rødt kød. Derfor kalkunbacon i den her ret.Min kæreste nægtede at sige, at det var bacon, og der blev lagt tryk på “pseudo”, men mænd er mænd, og jeg kan altså sagtens leve uden det helt almindelige bacon 🙂
Anyways, bacon eller ej, den her ret er indbegrebet af sommer-comfort food. Spiralpasta, bacon/kalkunbacon, et stort bundt persille, cherrytomater af forskellig farve, parmesan, hvidløg, intet andet, så simpelt og så lækkert!
Til to personer skal du bruge:
- Et stort bundt frisk persille
- 100 g. cherrytomater
- 200 g. spaghetti
- Et fed finthakket hvidløg
- En halv pakke bacon skåret i tern
Fremgangsmåde:
Kog pastaen efter anvisning på pakken. Steg bacon på en tør pande og læg det på køkkenrulle eller tallerken, alt efter hvor meget fedt du føler for. Lun lidt god olivenolie på panden og steg hvidløg. Tilsæt tomaterne, hakket persille og bacon og steg igennem. Når pastaen er kogt tilsættes det på panden sammen med lidt af kogevandet. Rør det hele sammen og server med friskrevet parmesan.
Velbekommen 🙂
-Cecilie