Collagemaleri

Jeg har altid syntes, at de er så flotte, de der malerier, hvor der også er noget collage ind over. Konceptet er dejligt simpelt, og resultatet ligner noget, der er 100% velovervejet og arbejdet på i en længere periode. Det er måske også tilfældet tit, men den her er lavet på en dag (en perfekt fridag, hvor der absolut ingen praktiske gøremål var). 

Jeg havde akrylmaling, pensler, Weekendavisen, gamle blade og en bund fra en Fejø-blommekasse, hvoraf siderne blev brugt på magneterne her.

Processen var således: Kiggede weekendavisen igennem for flotte billeder med samme tema. Fandt billeder med temaet “nordisk skov”. Klippede billederne ud, kiggede mine gamle blade igennem for flere lignende naturbilleder, og klippede også dem ud.

Dernæst malede jeg træpladen grøn (med nuancer af grøn) og placerede billederne, hvor jeg ville have dem. Så malede jeg lidt mere baggrund og satte billederne på den våde maling. Med lidt mindre maling på penslen, malede jeg hurtigt let hen over billederne, så de blev grønne, men uden at billedet var helt utydeligt. Sådan fortsatte jeg med at male småting på baggrund og collagebilleder til jeg var tilfreds. Resultatet er pænt synes jeg, med et kitsch strejf 🙂

Jeg kan godt anbefale projektet, det er hyggeligt, nemt og pænt billigt, da man kan få Fejø kasser gratis i Irma, hvis man spørger pænt 🙂

God fornøjelse

-Cecilie

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s