Diy genbrug – Lysestage lavet ud af en gammel tomatdåse

Før du smider dine dåser til genbrug, så læs lige med her: Det er nemt, hurtigt og sjovt at lave lanterner til fyrfadslys af de brugte dåser. Det er et af de der dejlige projekter, man bliver færdig med samme dag, som man starter. Rart, hvis man som jeg er lidt utålmodig med den slags.

Laver du mange, og bliver du tilfreds med resultatet, er jeg sikker på, at man bliver glad for at få hjemmelavede, miljøvenlige lanterner i en personlig gave 🙂

 

Du skal bruge:

  • En tom (skyllet!!!) konservesdåse, renset med husholdningssprit udvendigt
  • Lak eller spraymaling
  • En spids skrue
  • Hammer
  • Tape til mønsteret

Start med at banke huller tilfældige steder på dåsen, bank skruen med hammeren på ydersiden, og sørg for at hullerne bliver nogenlunde store, så lyset kan skinne igennem. Dåsen bliver bulet, men det synes jeg kun giver et lidt råt look, hvilket passer fint til materialet.

Dernæst skal den males: Hvis du vil, kan du sætte tape omkring dåsen, som jeg har gjort. Derved sikrer man sig, at striberne bliver snorlige. Man kan selvfølgelig også male blomster på, male hele dåsen ensfarvet eller andet 🙂

Så er den færdig og klar til at sprede hygge med stearinlys i.

God fornøjelse

-Cecilie 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s