Madpakke-ideer og sunde snacks

Her ved semesterstart skal man til at have frokost med igen, og det kan nemt blive en ret kedelig oplevelse… Der er mange, der har negative associationer med ordet “madpakke” og derfor enten dropper frokost, bruger en formue på at købe mad i kantinen eller, som jeg selv, tænker at det udelukkende handler om at blive mæt, ikke så meget nydelse dér. 

Ud over det, har vi på min skole (Campus Carlsberg) ikke rigtig noget, der hedder frokostpause, nærmere et par pauser undervejs i de fem timers undervisning man har formiddag eller eftermiddag. Jeg er gået i tænkeboks og overvejet:

1. hvad mætter og kan spises på et kvarter, 2. hvad bliver ved med  at være lækkert trods et par timer i en skoletaske, 3. hvad lugter ikke særlig stærkt og 4. hvad smager rigtig godt til frokost 🙂

Jeg har nu lavet en række snacks, som har lang holdbarhed, som derfor både kan laves søndag og holde gennem hele ugen, og kan holde sig frisk i tasken.

Her er mit bud på en madpakke:

  • humus med et par agurketern
  • hjemmelavet knækbrød (opskrift nedenfor)
  • Honningmelon i bidder
  • Lidt oliven

Og

  • Det lidt mere frokostagtige: En koldhævet bolle med avocado og mozzarella (eller gode aftensmadsrester ala: Kyllingelår, pizza, perlebyg/pastasalat, det skal bare være noget uden for meget fisk eller hvidløg, for det kommer altså til at lugte pænt stærkt 🙂 )

Andre ideer:

  • Riskiks
  • Muslibar
  • Oliventapenade
  • (…)

Det hele kan holde i lang til, hvis knækbrødet kommer i en lufttæt beholder, humus i en bøtte med tætsiddende låg og i køleskab. Og har man rigtig travlt i løbet af ugen kan melonen skæres i tern og fryses ned.

Knækbrød her:

  • En håndfuld af hver kokosmel, musli, solsikkekerner og rugmel
  • En dl. vand
  • Tre spsk olie
  • En spsk salt
  • Et æg

Rør alt sammen og tænd ovnen på 200 grader, hæld dejen ud på en bradepande med bagepapir. For at rulle dejen ud kan du nemt lægge et stykke bagepapir mellem dej og kagerulle. Lav riller i dejen med en paletkniv inden du kommer det i ovnen, så du kan knække dit knækbrød fra hinanden, når det er færdigt.

Giv det ca 15 min i ovnen og nyd det med humus/smør/nutella/andet 🙂

 

Velbekommen

-Cecilie

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s