Pull-apart gingerbread

Her er min egen fortolkning af et honningkagebrød, hvor man ikke skal smøre smør på ved servering, da dette indgår imellem lagene i brødet. Altså en meget smovset version af et honningkagebrød. Ud over det, er det ret klassisk med krydderierne og en masse honning og brun farin. Der breder sig en fantastisk hyggelig juleduft når det bages, så hvis julestemningen endnu ikke er indtruffet, så er det her vejen frem 🙂

Du skal bruge:

  • 400 g. mel
  • En sjat mælk
  • 1 tsk stødt nellike
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl vand
  • 175 g. honning
  • 160 g. brun farin
  • 35 g. smør
  • 2 æg (det ene delt i blomme og hvide)
  • En lang brødform klædt med bagepapir

 

Fremgangsmåde:

Start med at smelte smør, brun farin, honning og vand sammen i en gryde over svag varme. Lad det småkoge til farinen er opløst.

Bland mel, krydderier, salt og bagepulver i en skål. Tilsæt det ene æg og æggehviden fra det andet æg. Gem blommen, for den skal bruges senere. Når honningblandingen er kølet ned, hældes lidt over halvdelen i de tørre ingredienser, og det røres sammen. tilsæt mælk, og ælt det sammen. Det skal være lidt klistret, men stadig være til at ælte. Rul dejen ud på et (evt meldrysset) bord i et tyndt (1 cm tykkelse) rektangel. Smør blødt smør jævnt ud på dejen. Bland æggeblommen i den sidste smule honningmasse og smør noget af det ud oven på smørren. Ikke for meget, for det er ret flydende. dernæst folder du dejen, som du ville folde et håndklæde sammen, først den ene led, så den anden, så fyldet kommer kodt ind mellem lag, der dannes i dejen. Læg det i brødformen og hiv lidt i begge ender, så dejen passer til formen. lav huller og skær riller i dejen, som du synes, og hæld dernæst resten af fyldet over dejen.

Bag det i en 170 grader varm ovn ca en halv time. Mærk efter med en gaffel, om der hænger dej ved, hvis ikke er den færdig. Lad det afkøle og lav julestemningen indfinde sig 🙂

-Cecilie

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s