Hjemmelavede Toffifee

Med mørk karamel dog, og uden forme… Mon man kan få toffifee forme? Det burde man, og hvis man kan ville jeg virkelig gerne have haft dem til projektet her, men det er det indre der tæller, og de er nogle sande himmerigsmundfulde 🙂 Som man kan lave snickers og yankeebarer selv, kan man selvfølgelig også lave hjemmelavede Toffifee! De smager så meget bedre end dem, man køber, og hvis man elsker Toffifee i forvejen, vil man garanteret elske den her opskrift endnu mere 🙂

Til 30 Toffifee skal du bruge:

Ingredienser til karamel:

  • 50 g. smør
  • 1,2 dl piskefløde
  • 125 g. sukker
  • 0,5 dl lys sirup (eller mørk, begge dele smager godt her)
  • 1 tsk vaniljesukker

Derudover:

  • Nutella eller Irmas økologiske nøddecreme
  • Ristede hele hasselnødder (30 stk)
  • Mørk chokolade (70 %)

Fremgangsmåde:

Smelt ingredienserne til karamellen, og når alt er smeltet skal det koge ved omrøring ca 20 minutter, til det er kogt ind til karamelmasse. Prøv at tage en lille smule på en ske og når det er kølet nok af, til du kan røre det uden at brænde dig, så rul en kugle af det. Kan man rulle en kugle, er karamellen færdig. Tag gryden af blusset og afkøl det. Når det er afkølet nok til at du kan håndtere det, kan det hældes på et stykke bagepapir og skæres i 30 stykker, som du kan lave en fordybning i. Rist hasselnøddekernerne og gnid skallen af. Placer en ristet hasselnød i hver karamel og dernæst en halv tsk nutella. Til sidst smeltes chokoladen og øses over med en ske.

Velbekomme 🙂

-Cecilie

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s