Det er snart lidt for lang tid siden jeg sidst lavede et indlæg, som hører til diy-krea kategorien. Jeg er blevet ret vild med at lave linoleumstryk efter at have gennemført et forløb i billedkunst om linoleumstryk med et par 4. klasser i min praktik. Det er helt svært at slippe det, når først man er gået i gang. Jeg har efterfølgende været så heldig at få fingrene i et rigtig godt sæt med knive i 5 forskellige størrelser, samt den bedste maling/sværte man kan få. Siden har jeg produceret virkelig mange tryk eller print af forskellig art i forskellige farver.
Særlig vild er jeg med de her mumitrolde. Jeg fandt et billede på google, tegnede det efter og skar det så godt jeg kunne. Det fungerer ret fint i forskellige farver, og på både avispapir og den slags, og silkepapir. Man kan jo både bruge det til at indramme og hænge op på en væg der trænger til lidt kunst, eller man kan, som jeg gjorde, sætte trykket på et fødselsdagskort. Således bliver selv en lille gave til noget helt specielt, og du sparer de 30 kr et kort ofte kan koste… Det eneste der kræves er selvfølgelig, at du limer dit tryk på et kraftigere hvidt stykke papir, man kan skrive sin hilsen på. Her er et par billeder af mine mumitrolde: