Jeg mener, at en perfekt brunch skal have god balance mellem morgenmadsretter, frokostretter, søde sager, sunde sager, kolde drikke, varme drikke og gerne bobler, hvis der er noget at fejre. Så for at undgå at lave 20 retter, så udvælg én med æg, én med mysli, én med kage, brød af en art med pålæg, som både går til frokost og morgenmad, en frisk salat og frisk frugt. Så er der ligesom lidt for enhver smag 🙂 Og som drikkevarer noget kaffe eller te, en kande saftevand eller vand med mynteblade, hvis det skal være lidt sundere, som prikken over i’et kan du kombinere juice og bobler i en mimosa. Så skulle det vist være rigeligt 🙂 Jeg har lavet mit bud på en lækker fødselsdagsbrunch, som du måske vil lave selv, eller udvælge et par opskrifter. De fleste retter kan du sådan set lave i forvejen, fryse ned og så tage op og bage eller lune på dagen, så skal du ikke stå alt for tidligt op 🙂 Jeg vil skrive om dette ved hver enkelt ret + en indkøbsliste.
For at gøre det overskueligt for jer, og for mig selv, vil jeg lægge links ind til opskrifterne herunder. Jeg har lavet dem i separate indlæg 🙂
Menu:
Sprøde, smørbagte minicroissanter
Yoghurttrifli med crunch og bærkompot
Hjemmebagte, koldthævede mysliboller (opskrift på vej)
Bagte æg med rucola og basilikum (opskrift på vej)
Mimosa (bland appelsinjuice, boblevand og isterninger – nemt og lækkert!)
Indkøb:
Drikkevarer:
- Appelsinjuice
- Asti
- Solbærsaft
Frugt/grønt:
- Melon
- Ananas
- Mynte
- Tomater
- Basilikum
- Rucola
Frost:
- Jordbær og hindbær (frost)
Mejeri:
- Ymer
- Mælk
- Gær
- 2 pakker smør
- 10 øko-æg
- 1 kugle bøffelmozzarella
Mel og kerner:
- Græskarkerner
- Solsikkekerner
- Hasselnødder
- Rosiner
- 2 kg hvedemel
Desuden:
- Honning
- Pålægschokolade
- Isterningeposer eller bakker
- Gennemsigtige plastickrus
Jeg brugte følgende pålæg til de lækre grovboller:
- Pålægschokolade
- Peanutbutter
- Skæreost