Tre lækre, simple, lette sommermåltidssalater

Min lyst til salater brød igennem (igen) da jeg for nyligt var på California Kitchen (cafe på Nørrebro, som serverer alle slags “bowls” dvs buddhabowl, burritobowl, mexibowl og mange andre) Det er rigtig lækkert og man får helt lyst til bare at leve af appetitlige smukke salater i mange farver med lækker dressing og marinade, som gør at det hele smager knap så sundt men mere syndigt. Helt perfekt smukke og sofistikerede er følgende salater ikke, men de smager godt og er nemme og hurtige at lave og er perfekt aftensmad på en varm sommerdag. Det eneste man skal huske på er, at jo bedre råvarer man bruger, desto bedre smager de simple salater. Her får du tre salatopskrifter, som næsten bruger de samme ingredienser, så du skal ikke købe virkelig meget ind. Alle salaterne er gode med brød til eller iblandet pastarør eller skruer, så bliver det bare en pastasalat 🙂

Den med parmaskinke

20049407_10213392373581687_2143169881_o

Ingredienser:

  • Broccoli
  • Melon
  • Parmaskinke
  • Pesto ( hjemmelavet eller bare en af god kvalitet)
  • Hjertesalat
  • Tomat

Fremgangsmåde:

Skær melon i tern, riv parmaskinke i mindre stykker, skær tomaten i kvarte eller endnu mindre og skyl salaten.

Skær broccoli i små mundrette bidder og skyl det og steg det på en pande ved høj varme i kort tid. Der skal stadig være bid i, men det er lækkert det er lidt tilberedt synes jeg.

Arranger det hele på en tallerken, så salatbladene kommer nederst og det andet pænt anrettet ovenpå. Top med klatter af god grøn pesto, giv lidt salt og peber og evt lidt god olivenolie og citronsaft over.

Den med squashfritter

19893670_10213392373381682_774162405_o

Ingredienser:

  • Squashfritter (se opskrift her)
  • cashewnødder (evt dem med eddikesmag fra Irma)
  • Bønner
  • Broccoli
  • Røget makrel
  • Peberfrugt
  • Agurk
  • Øko iceberg
  • Persille og dild
  • Citronsaft

Fremgangsmåde:

Skyl salat, agurk, persille, dild og peberfrugt og hak det i mindre stykker.

Skyl broccoli og skær det i mindre bidder. Skyl også bønnerne og nip dem, hvis de ikke er fra fryseren. Blancher det i en gryde med kogende, letsaltet vand, 1-2 minutter.

Pluk makrellen og frigør den fra benene (der er mange små ben, så vær ret præcis med dette).

Anret det hele på tallerkener med salatblandingen nederst, makrel ovenpå og pres citronsaft ud over.

Lav squashfritterne og server mens de er varme, og top med ristede cashewnødder.

Den meget sunde og grønne

19807698_10213313143920995_954048024_o

Ingredienser:

  • Avocado
  • Squash
  • Røget makrel
  • Cashewnødder (evt med eddikesmag fra Irma)
  • Spidskål
  • Blomkål
  • Grøn ærte-myntedressing (opskrift nedenfor)

Fremgangsmåde:

Hak blomkålen meget fint, gerne i en minihakker, hvis du er så heldig at have sådan en (det er ikke godt med stavblender).

Skyl spidskål og skær det i kvarte som dernæst halveres, Blancher det meget kort i saltet kogende vand og lad det dryppe af.

Skyl og skær squash i tinde skiver og steg dem kort tid på en pande, så de tager lidt farve.

Pluk makrellen og frigør den fra benene (der er mange små ben, så vær ret præcis med dette).

Halver avocadoen og tag kødet ud med en ske.

Anret det på en tallerken med blomkålsris nederst og de andre ting separat ovenpå. Server med citron, cashewnødder og ærte-myntedressing.

Ærte-myntedressing:

  •  Ærter
  • Mynteblade
  • Olivenolie
  • Citronsaft
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde:

Blend ærter og finthakket mynte sammen med olie og citronsaft. smag til med mere citron, salt og peber.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s