Rejseguide til Albanien

Er lige hjemvendt fra en ret så skøn sommerferie i Albanien, og jeg vil anbefale jer at rejse dertil! Der findes ikke så mange gode guides til Albaniens mindre turistede steder, som fx de mindre idylliske og lidt primitive landsbyer i bjergene, så jeg vil her give et par tips, hvis I ønsker at rejse dertil:

Vi (jeg + min kæreste) havde ikke bestilt noget hjemmefra ud over flybiletter og det hostel vi sov på første nat, men det gik helt fint at finde ledige overnatningssteder osv impulsivt med dags varsel. Det er desuden en behagelig måde at rejse på, hvis man helst vil planlægge tingene løbende og vælge oplevelser til og fra efter vejr og energiniveau.

Tirana

Vi ankom kl 2 om natten til vores hostel i Tirana. Pga den sene ankomst valgte vi at tilbringe en hel dag i Tirana dagen derpå i stedet for at tage direkte videre. Tirana er stegende hedt om sommeren, så jeg vil anbefale at man tager den med ro og ikke laver så meget andet end et par (kølige) museer indendørs. Af museer kan anbefales det national historiske museum og House of Leaves, begge fremstiller Albaniens historie med stærkt fokus på uroligheder og borgerkrig i 1990’erne i forbindelse med det kommunistiske styre.

Valbona og Komani

Anden dag i Albanien går fra Tirana til Valbona nordpå. Det er en længere ekspedition, men klart anstrengelserne værd, da man kommer ud på en smuk smuk sejltur på floden Komani. Dagen starter umådeligt tidligt (desværre) med at tage en minibus kl 5 om morgenen, det er den eneste afgang om dagen. Her kan det anbefales at spørge hotellet til råds dagen inden, så du ved hvad tid og hvor du skal fange denne bus samt at de kan hjælpe dig med at reservere plads i bus og på færge. Albanerne er utroligt søde og hjælpsomme og vil gøre alt hvad de kan også selvom nogle af dem ikke snakker så godt engelsk.

Kl ca 8 sejler færgen. Du kan sagtens nå det, for bussen planlægger sin rute efter at I skal nå at komme på færgen. Sejlturen varer omkring 4 timer, der kan ikke købes mad så sørg for at have en masse snacks med. Men der sælges espresso, hvilket, efter mit hoved, var det vigtigste, når nu man skulle så tidligt op 🙂 Seljturen kører gennem et smukt landskab af store bjerge, dels i kridt og dels metamorfe bjergarter.

komani

Udsigt fra færgen ud over Komani

Tilbring en dag eller to i Valbona, det er et stille og roligt område i smuk natur, og hvis du er heldig ser du en bjørn eller ulv.

valbona

En gedehyrde midt på vejen, det ser man mane steder i Valbona

Vandretur i bjergene til Theth

Når du føler for det, kan du tage til Theth, en lille landsby, hvor albanerne her laver næsten alting selv, og det er de ret gode til! Når man skal fra Valbona til Theth skal man vandre. Man kan enten bære al bagage selv eller hyre et mulddyr til at bære for sig. Der er 18 km og turen går gennem bjerge i op til 1900 m højde, så lår-  og balle muskler bliver udfordret. Jeg kan anbefale at tage afsted tidligt, gerne før kl 8. Ruten er godt markeret, og der er mange der skal samme vej, så du vil ikke risikere at fare vild. Der er mange små cafeer undervejs, hvor man kan købe iskold drikkelse, som er helt nødvendigt ud over det, man selv har med. Man kan også fylde sin vanddunk her, da vandet er drikkevenligt lige fra bjergene. Lav en solid madpakke hjemmefra på dit guesthouse.

theth tur

500 m fra toppen af bjergene mellem Valbona og Theth

mulddyr

Et lille mulddyr, som en flok turister fulgtes med – måske vi også skulle have haft et

I Thet er der et rigtig fint guesthouse, der hedder Shpella. Her spiste vi frokost og aftensmad, da det, vi kom til at slå os ned ved, ikke var særlig godt. Men alt i byen er i gå-afstand.

theth

Kirke i Theth – lige ved siden af Shpella (restaurant + guesthouse)

Udflugter i Theth: Er man ikke for træt i benene efter den lange bjergvandring til Theth, kan man gå 3 km og nå et flot vandfald. Her kan man sidde og nyde bjergluften, lidt skygge og lyden af vandfaldet. Det er rigtig idyllisk. Hvis man er ekstra frisk kan man gå videre 5 km og nå til det såkaldte “blue eye”, som er en helt, nærmest lysende lyseblå sø, også med et vandfald der bruser ned i. Men restauranten her er ikke noget jeg vil anbefale: langsom, dårlig service, og vores bestilling blev glemt så vi sad der helt trætte halvanden time før maden kom. Men vi så en syvsover i et træ 🙂

Shkodra

Fra Theth kan man tage en bus til Shkodra, en stor by længere sydpå. I Shkodra boede vi på Hotel Carmen, som helt klart kan anbefales for den gode service, den lækre altan på værelset, den gode beliggenhed lige midt i byens centrum og den billige pris. Vi havde det også ret sjovt over deres dårlige smag i indretning især i restauranten på hotellet.

I Shkodra er der mange hostels som udlejer cykler ret billigt, og det er super rart at have en cykel til rådighed, når det er meget varmt og man godt vil opleve noget. Med cykler kunne vi komme op til en borg, Rozafa, med en vild historie og en flot udsigt over de tre floder der løber gennem og omkring byen. Vi cyklede også ned langs kysten og næsten hele vejen til vi kunne skimte Montenegro!

shkodra.jpg

Udsigt fra Rozafa

Af restauranter i Shkodra kan jeg anbefale Sofra, som serverer albansk-italiensk mad og god vin på en plads hvor man mærker det glade byliv, evt snakke lidt om dem der går forbi 🙂

Durres – en rigtig god strand du skal tage til

Det sidste jeg føler er vigtigt at nævne er, at hvis man slutter turen af ved kysten sydpå i byen Durres, skal man undgå de store strande tæt på byen. Lej istedet en cykel igen og kør 5 km op langs kysten, så når du en fed strand, med sandbund og klipper, rent klart vand, lække restaurant og solsenge med parasoller. Gør det! 🙂

god strand

Den super lækre strand

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s