Jeg hører meget snak om, at mobiltelefoner gør os ulykkelige, da vi mister evnen til nærvær og nydelse af det, der ikke foregår på en skærm. Det er på sin vis rigtigt, synes jeg. Men vi har et smart redskab på vores iphones/smartphones osv, som er den notes”blok” der findes som app. Denne notesblok er så mega smart, fordi man jo lige kan bruge den til de vigtigste ting, man skal huske at skrive ned. Der er således ingen god undskyldning for ikke at gøre dette hver dag: Lav en liste, du fylder på med gode ting. Start ud med at skrive ned, hver dag, hvad der har været det bedste der er sket for dig i dag. Det kan være alt fra stjerneklar himmel, lækker mad, en god samtale med en sød eller interessant person eller større og mere åbenlyse ting, som rejser osv. Det vigtigste at huske på er, at der er noget godt der sker hver dag, og det handler ikke om niveauet af begivenhedens interesse. Jeg startede denne vane for snart otte år siden, men allerede efter et par uger begynder man at se med endnu større opmærksomhed på livets smukke ting 🙂
Hvis du er særligt sensitiv eller har hang til at blive trukket lidt ned i et hul en gang imellem, så kan dette være et redskab til nemt at trække dig op igen og måske ovenikøbet forhindre at du overhovedet nærmer dig en tristhed.
God fornøjelse 🙂
-Cecilie